Jeg har vært en trofast leser av magasinet
Aftenposten Historie siden oppstarten og burde snart sørge for å tegne et abonnement slik at jeg får redusert utgiftene mine en smule. Det går jo en del penger til diverse blader og tidsskrifter av historisk og/eller genealogisk art.
Aftenposten Historie dekker mange temaer som jeg er interessert i. Blant annet har bladet skrevet om mange norske emigranter og deres etterkommere som har gjort seg bemerket i USA og andre steder. Bladet har også artikler om kongelige temaer fra tid til annen.
Aftenposten Historie er et populærvitenskapelig magasin og dens artikler må leses i lys av dette. Men noen ganger kan artiklene være vel lettvinte. Et eksempel er Even Hagens artikkel om Fridtjof Nansen i nr. 2/2016, der det om Nansens gravsted i hagen på Polhøgda under overskriften «Det tok seks år å få godkjennelse» står at «Da Fridtjof Nansen døde 13. mai 1930, var det utenkelig at noen skulle bli gravlagt i en hage på privat grunn. Da familien omsider fikk tillatelse til å gravlegge ham på eiendommen på Lagåsen ved Lysaker utenfor Oslo, var det arkitektsønnen Odd som designet det enkle gravmonumentet».
Jeg har selv besøkt gravstedet ved et par anledninger, først i forbindelse med en arrangert utflukt under hovedfagsstudiet, og sist gang da jeg «snek» meg inn i hagen noen få år senere for å sikre meg et par bilder (hvor de er blitt av er en annen sak).
Men tilbake til hovedtemaet: «Utenkelig at noen skulle bli gravlagt i en hage på privat grunn»? Jeg kan nevne mange eksempler på private gravsteder i Norge, alle med tillatelser kunngjort i Norsk Lovtidend:
5. januar 1878
Res. om Tilladelse til at anlægge privat Gravsted paa Gaarden Frydensborg i Skaadø Præstegjeld
Høieste Resolution, hvorved er bestemt:
- At det bifaldes, at Kirkedepartementet har meddelt Bergmester Tellef Dahll Tilladelse til at indrette et privat Gravsted paa et dertil udseet Stykke Jord paa hans Eiendom Frydensborg i Skaadø Præstegjeld under Bamble Provsti i Kristiansands Stift paa de sædvanlige Betingelser, at det dertil bestemte Sted blev indhegnet og indviet, forinden noget Lig der nedsattes, og af nuværende og efterfølgende Eiere anstændigen bliver vedligeholdt, at ved Begravelser de sædvanlige kirkelige Ceremonier og det øvrige Lovbestemte iagttages, samt at der for vedkommende Kirke og dens Betjente Intet afgaar i deres lovlige Rettigheder.
- At der i denne Anledning bliver at udfærdige naadigt Bevilling mod det bestemte Gebyr af 160 Kroner, hvilken Bevilling bliver at thinglæse.
Kilde: Norsk Lovtidende, 2den Afdeling, 1878, s. 3.
3 Januar 1880
Res. om Anlæg af en privat Familiebegravelse paa Gaarden Vollene i Barbo Præstegjeld
Kongelig Resolution, hvorved det mod Erlæggelse af et gebyr af 160 Kr. tillades Enkemadame Karen Christiane Røer paa sin Eiendom Vollene i Barbo Præstegjeld under Arendals Provsti i Christiansands Stift at anlægge en privat Familiebegravelse under Betingelse af, at det hertil bestemte Sted indhegnes og indvies, forinden noget Lig der nedsættes, og af nuværende og efterfølgende Eiere af Eiendommen anstændigen vedligeholdes – i hvilken Anledning Bevillingen bliver at thinglæse –, at ved Begravelserne de sædvanlige kirkelige Ceremonier og det øvrige Lovbestemte iagttages, og at vedkommende Kirke og dens Betjente Intet afgaar i deres lovlige Rettigheder.
Kilde: Norsk Lovtidende. 2den Afdeling. Samling af Love, Resolutioner m.M. 1880, s. 2.
10 Januar 1880
Res. om Anlæg af en privat Familiebegravelsesplads i Modums Præstegjeld
Kongelig Resolution, hvorved det mod Erlæggelse af et Gebyr af 160 Kr. tillades forhenværende Distriktslæge Heinrich Arnold Thaulow inden Grændserne af St. Olafs-Kildens Kuranstalt med tilliggende Eiendomme i Modums Præstegjeld under Drammens Provsti i Christiania Stift at lade indrette et privat Gravsted for sig selv med Hustru og deres Descendenter med Familie under Betingelse af, at det hertil bestemte Sted indhegnes og indvies, forinden noget Lig der nedsættes, og af nuværende og efterfølgende Eiere af Eiendommen anstændigen vedligeholdes – i hvilken Anledning Bevilgningen bliver at thinglæse –, at ved Begravelserne de sædvanlige kirkelige Ceremonier og det øvrige Lovbestemte iagttages, og at vedkommende Kirke og dens Betjente Intet afgaar i deres lovlige Rettigheder.
Kilde: Norsk Lovtidende. 2den Afdeling. Samling af Love, Resolutioner m.M. 1880, s. 4.
29 Febr. 1884
Res. om Tilladelse for S.A. Parr til at indrette et privat Familiegravsted paa en Eiendom i Drøbak
Kongelig Resolution, hvorved det tillades, at Grosserer Søren A. Parr, med Dispensation fra Forordningen af 22de Februar 1805 § 9, indretter et privat Familiegravsted paa sin Eiendom i Drøbak, under Betingelse af, at det dertil bestemte Sted indhegnes og indvies, forinden noget Lig der nedsættes, og af nuværende og efterfølgende Eiere af Eiendommen anstændigen vedligeholdes, – i hvilken Anledning Bevillingen bliver at thinglæse –, at ved Begravelserne de sædvanlige kirkelige Ceremonier og det øvrige Lovbestemte iagttages, og at der Intet afgaar i vedkommende Kirkes og dens Betjentes lovlige Rettigheder.
Kilde: Norsk Lovtidende. 2den Afdeling. Samling af Love, Resolutioner m.M. 1884, s. 65.
[Ifølge 1875-tellingen var Søren A. Parr, f. i Drøbak 1815, registrert som bosatt i Kristiania og opplistet som skipsreder. Han var gift med Hannah Parr, f. i Drøbak 1825.]
9 Marts 1886
Res. om Tilladelse for Statsminister Richter til at oprette et privat Gravsted paa Gaarden Rostad i Inderøen
Høieste Resolution, hvorved det tillades, at Hs. Exc. Statsminister O. Richter paa sin Eiendom Rostad i Inderøens Præstegjeld under Nordre Indherreds Provsti i Trondhjems Stift lader indrette et privat Gravsted for sin afdøde Hustru og sig selv, paa Betingelse af, at det dertil bestemte Sted indhegnes og indvies, forinden noget Lig der nedsættes, og af nuværende og efterfølgende Eiere af Eiendommen anstændigen vedligeholdes, – i hvilken Anledning Bevillingen bliver at thinglæse, – at ved Begravelserne de sædvanlige kirkelige Ceremonier og det øvrige Lovbestemte iagttages, og at der Intet afgaar i vedkommende Kirkes og den Betjentes lovlige Rettigheder.
Kilde: Norsk Lovtidende. 2den Afdeling. Samling af Love, Resolutioner m.M.1886, s. 126.
2 Marts 1889
Res. om Tilladelse for Handelsmand J.C. Moe til at indrette et privat Gravsted paa Gaarden Kløven i Tranø Præstegjeld
Kongelig Resolution, hvorved det mod Erlæggelse af et Gebyr paa 160 Kroner tillades, at Handelsmand J. C. Moe paa sin Gaard Kløven i Tranø Præstegjeld under Senjen Provsti i Tromsø Stift lader indrette et privat Gravsted for sig og Familie, paa Betingelse af, at det dertil bestemte Sted indhegnes og indvies, forinden noget Lig der nedsættes, og at Gravstedet af den nuværende Eier og fremtidige Eiere af nævnte Gaard anstændigen vedligeholdes, – i hvilken Anledning Bevillingen bliver at thinglæse –, at ved Begravelsen de sædvanlige kirkelige Ceremonier og det øvrige Lovbestemte iagttages, og at der Intet afgaar i vedkommende Kirkes og dens Betjentes lovlige Rettigheder.
Kilde: Norsk Lovtidende. 2den Afdeling. Samling af Love, Resolutioner m.m. 1889, s. 40.
Det finnes sikkert flere eksempler kunngjort i Norsk Lovtidend hvis man bare leter grundig nok. Ovennevnte Ole Richter er tilogmed omtalt i egen artikkel på sidene 46 og 47 i samme utgave av Aftenposten Historie! Så kan kanskje noen påpeke at ikke alle gravstedene over ligger i en hage, men det blir et sært ankepunkt i så tilfelle. Alle ligger eller lå på privat grunn de de ble opprettet.
Journalisten burde etter min mening ha erstattet «utenkelig» med «uvanlig», så hadde han vel sluppet unna med det.
I tillegg til eksemplene over må nevnes slekten Treschows
private gravlund i Fritzøehus Park i Larvik. Parken er i dag en del av
et landskapsvernområde, men var ihvertfall privat grunn da gravlunden ble etablert. Dessuten kan nevnes graven til Halvor Blindern (1733–1804) på gården Nedre Blindern i Oslo. For ikke å glemme graven til Thor von Ditten i Skravestadskogen på Skravestad i Sandefjord. Von Dittten døde dog i 1936. Når det ble gitt tillatelse til dette private gravstedet har jeg foreløbig ikke fått brakt på det rene.
Det kan ellers tenkes at den private gravplassen på Polhøgda var den første det ble gitt tillatelse til etter at kirkegårdsloven 1897 trådte i kraft (1. januar 1898) – det høres dog utrolig ut med tanke på de mange årene mellom 1898 og 1930 – men det må ev. undersøkes nærmere. Spørsmålet om private gravsteder (og deres omfang) i Norge – både i fortid, nåtid og fremtid – hadde ellers vært interessant å få belyst. Det får jeg ev. komme tibake til senere.
